Blodprøver, afføringsprøver og undersøgelser er vigtige i forbindelse med at stille diagnosen.

Efterfølgende bruges de løbende til at vurdere barnets sygdomsstatus. Særlig afføringsprøver og blodprøver benyttes hyppigt, hvorfor det er en god ide at finde en god strategi til udførelse af disse.

Blodprøver

I blodprøver kan man checke sygdomsaktivitet (inflammationstal), væske- og saltbalance, levertal, protein og hæmoglobin i de røde blodlegemer

Afføringsprøver

Calprotectin kan vise, niveauet af  betændelse.
Afføringspodning/dyrkning checker for sygdomsfremkaldende bakterier.

Ultralydsundersøgelse

Barnets får smurt gele på maven, og skanneren bevæges over huden. Skannerens lydbølger omsættes til billeder, som kan ses på en skærm. Man kan også bruge metoden til at scanne f.eks. endetarmen.

Koloskopi

Kikkertundersøgelse af tyktarmen og den nederste del af tyndtarmen.   Forberedelserne begynder ofte allerede dagene før, for undersøgelsen kræver at barnets tarm er tømt og renset. Barnet lægges i narkosen inden undersøgelsen

Kapsel-kikkertundersøgelse

Et lille kapselkamera sluges som en pille. Det tager billeder af tyndtarmen på sin vej gennem fordøjelseskanalen. Der skal altid laves en MR skanning først for at se om der er passage og kapslen kan komme igennem.

CT/MR skanning

Skanninger kan bruges bl.a. til at vurdere tyndtarmen, checke for bylder og fistler samt vurdere lever og galdegange.
Barnet ligger i scannerens runde åbning, mens maskinen tager billeder. Undersøgelsen varer ca. 30 minutter.  Man skal ligge så stille som muligt

Røntgenundersøgelse

Røntgen af tyndtarmen bruges hos mindre børn, som ikke kan ligge stille så længe til at vurdere betændelse i tyndtarmen.
Røntgen af venstre hånd bruges til at vurdere knoglealderen, når barnet ikke vokser alderssvarende.