OPERATIONER
Cirka 25% med Crohns sygdom og 10% med Colitis ulcerosa bliver opereret i løbet af barndommen
Cirka 20% af alle børn med Colitis ulcerosa opereres i løbet af de første 5 år med sygdommen.
Målet med operationerne er at:
- fjerne tarmbetændelsen og dermed øge patientens velbefindende. Ved vækstretardering også øge sluthøjden.
- løse et pludseligt opstået problem (akutte operationer)
Typer af operationer
Behandling af forsnævringer og stop i tyndtarmen kan opereres eller tarmen kan udvides under en kikkertundersøgelse.
Ved operation fjernes det forsnævrede område og de to ender syes sammen. I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt med en stomi.
Ved kikkertundersøgelse ballonudvides den forsnævrede del af tarmen og tarmen er intakt.
Det er ikke ualmindeligt at Crohns sygdom påvirker både den sidste del af tyndtarmen (terminale ileum) og den første del af tyktarmen (caecum). Operation kan komme på tale, hvis betændelsen er alvorlig og vedvarende. Den syge del af tarmen fjernes, og den raske del af tyndtarmen syes direkte på tyktarmen.
Hvis tyktarm eller endetarm er svært angrebet af Colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, kan det være nødvendigt at fjerne noget af eller hele tyktarmen. Ved Colitis ulcerosa fjernes hele tyktarmen og ved Crohns sygdom fjernes den syge del af tarmen. Når hele tarmen fjernes føres enden af tyndtarmen ud igennem bugvæggen nedadtil i højre side af maven og der dannes en stomi. En lille plade med et hul, som passer perfekt til stomien, sættes på. En pose sættes fast på pladen, og afføringen opsamles i denne.
Patienter med Colitis ulcerosa kan senere få anlagt en J pouch. En J pouch er en slags ny endetarm formet af den nederste del af tyndtarmen som et J. Dette J påsættes den nederste del af ”den gamle endetarm” og afføringen kommer nu igen ud gennem endetarmen. Således behøver man ikke stomi længere. Afføringen vil dog være hyppig og tynd, da man ikke har tyktarmen (opereret bort) til at ”størkne” afføringen.
Ny medicinsk behandling betyder nok at der er mindre brug for operation. Herudover vides det at operationerne udsættes til senere i livet. Når det er nødvendigt, da er operationer en vigtig og livsændrende behandlingsmulighed .
Læs også om:
Medicintips
At kunne styre medicin og behandling er centralt i behandlingen
Undersøgelser
Blodprøver, afføringsprøver og undersøgelser er vigtige i forbindelse med at…
Skemaer og skalaer
Bristol skala, VAS-skala og PUCAI - bruges til at monitorere sygdomsaktiviteten