IBD OG MAD
Hvad skal mit barn spise?Selvom man ikke kan spise sig rask, er det stadig vigtigt at have fokus på kosten
Skyldes sygdommen noget mit barn spiser?
Crohns sygdom og colitis ulcerosa er begge sygdomme i tarmsystemet, og derfor er der mange forældre, der spørger sig selv, om deres barn har fået sygdommen pga kosten.
Det har det ikke!
Man kan IKKE spise sig til hverken Crohns sygdom eller colitis ulcerosa og man kan heller IKKE spise sig rask.
Hvad skal mit barn spise?
Selvom man ikke kan spise sig rask, er det stadig vigtigt at have fokus på kosten både under aktiv sygdom og ved ro i sygdommen.
Mange børn oplever vægttab under aktiv sygdom pga. diarré, kvalme, nedsat absorption af næringsstoffer fra tarmen og/eller manglende lyst til mad.
Det er derfor vigtigt, at barnet ikke stopper med at spise for at undgå symptomer, men at man i stedet finder de fødevarer, der fungerer bedst for barnet.
Der findes ingen specielle kostanbefalinger til børn med IBD, og der er ingen fødevarer, de aldrig må spise. Alligevel kan det være fristende at prøve forskellige diæter, og der er mange teorier om, at man skal spise efter en særlig diæt som fx glutenfri kost, mælkefri kost, Low FODMAP eller antiinflammatorisk kost, når man har IBD. Der er dog ingen beviser for, at disse kostændringer gør en forskel.
Det vigtigste er, at du tager hensyn til dit barns situation og præferencer, og undgår for mange og ofte unødvendige begrænsninger.
Generelle råd ved ro i sygdommen:
Når der er ro på sygdommen, skal barnet spise helt normalt og følge de 10 kostråd dvs. spise en normal varieret kost med dagligt indtag af:
Protein primært fra lyst kød, fisk og æg suppleret med protein fra vegetabilske kilder fx linser og bønner
Grøntsager og frugt
Korn- og brødprodukter
Mælkeprodukter
Alle har brug for kostfibre og børns behov for kostfibre ligger mellem 8g – 25g dagligt afhængig af alder.
Behovet dækkes nemt, hvis man spiser en varieret kost med havregryn og fuldkornsbrød, samt 2-6 stykker frugt og grønt dagligt afhængig af alder. I en varieret kost er det ikke nødvendigt med fuldkornsris- eller pasta for at få nok kostfibre.
Nogle børn med IBD oplever gener, når de spiser fuldkornsprodukter, frugtskræl, nødder og kerner samt rå frugt og grønt, da disse fødevarer for nogle kan være svære at fordøje. Prøv at begrænse disse fødevarer i en periode på 14 dage, og genintroducer dem herefter én ad gangen. I denne periode kan barnet spise hvidt brød uden kerner, hvide ris og pasta samt skrællet frugt eller frugtgrød.
En del børn taber sig, når der er aktivitet i sygdommen. Derfor er det vigtigt at holde vægten ved lige, når der er ro på sygdommen, og eventuelt tage på, hvis barnet har tabt sig under aktiv sygdom.
Hav derfor fokus på:
Regelmæssigt måltidsmønster med 4-6 daglige måltider (dvs. morgenmad, mellemmåltid, frokost, mellemmåltid, aftensmad)
Energirige mellemmåltider fx kiks, müslibar, ostehaps, figenstang og lignende
Undgå rene frugt/grøntmåltider og suppler altid med noget energirigt
Spis før og efter motion
Drikke energiholdige drikke, især hvis barnet dyrker sport eller er meget aktivt fx kakaomælk, juice eller saftevand
Ved sygdom er der et øget behov for vitaminer og mineraler. Det anbefales derfor, at barnet dagligt tager en multivitamintablet suppleret med et kalk- og D-vitamintilskud.
Generelle råd ved aktiv sygdom:
Ved aktiv sygdom er det vigtigt at have fokus på kosten for at undgå vægttab. Tilbyd barnet mindre og hyppige måltider, gerne 5-6 måltider om dagen. Dette vil aflaste tarmsystemet og lette fordøjelsen. Lad barnet spise det, det har lyst til.
Under aktiv sygdom er det vigtigt, at barnet får nok næringsstoffer. Det kan være en god idé at have fokus på proteinindtag, da proteinbehovet kan være øget under aktiv sygdom pga. inflammation (betændelse) og diarré. Protein fås bl.a. fra kylling, fisk, æg, nøddesmør såsom peanutbutter, ost, yoghurt og hummus.
Det vigtigste er dog at have fokus på energirig mad, og mad som barnet har lyst til.
Snacks som müslibar, kiks, flødeis, ost, hjemmelavede smoothies med fløde er gode kilder til ekstra kalorier, hvis appetitten er lille.
Ved aktiv sygdom oplever nogle børn symptomer, når de spiser.
Det er meget individuelt hvilke fødevarer, der giver symptomer, de mest hyppige er;
Krydret mad
Fed mad
Koffein (fx cola, kaffe eller energidrikke)
For meget sukker
Laktose
Rå frugt og grønt
Rødt kød
Fast food
Selvom barnet oplever symptomer, når han/hun spiser specifikke fødevarer, betyder det ikke, at der sker en opblussen i sygdommen, men det er en god idé at holde pause fra fødevarerne for at undgå ubehag.
Når der igen er ro i sygdommen, er det vigtigt at genintroducere de fødevarer, man udelukkede, for at barnet får så varieret en kost som muligt uden unødvendige begrænsninger.
LÆS MERE
"Man kan IKKE spise sig til hverken Crohns sygdom eller colitis ulcerosa og man kan heller IKKE spise sig rask"
Vibeke Wewer, overlæge, PhD, klinisk lektorBørneUngeafdelingen, Hvidovre Hospital
Læs også om:
Hvem skal vide hvad?
Nogle børn er meget åbne om deres sygdom, andre er langt mere private.
Alder
Barnets alder har betydning for dets forudsætninger og behov.
Søskende
Kronisk sygdom påvirker alle i familien – også de raske søskende.